60: Åben brisk til fransk 10,5 cm kanon |
Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri
|
De fire åbne briske blev støbt i 1941, og udgjorde dermed de første rigtige stillinger for de franske 10,5 cm kanoner, som tyskerne havde overtaget ved Frankrigs kapitulation. Kanonernes hjul var fastgjort på en simpel drejeskive midt på betonfundamentet. Denne placering gjorde, at de var lettere at dreje, end hvis de blot stod på deres hjul frit på brisken, hvilket var vigtigt, hvis man skulle kunne ramme et mål i bevægelse som fx et skib. For at beskytte kanonerne, var de omgivet af sandsække, som holdtes på plads af en form for rækværk af brædder. Dette er det sidste af de fire fundamenter for de franske 10,5 cm kanoner, som ligger på sin oprindelige plads. De tre øvrige ligger ødelagte på stranden mod syd. (Sporene af dem kan ses herfra). |
Fransk 10,5 cm kanon i stilling - Billedet her stammer fra Lolland, men princippet i opstillingen af kanonen var det samme som i Hirtshals
Billedet er venligst udlånt af Rudbjerg Lokalhistorisk Arkiv Fotograf: ukendt |
Foto 2008 |