|
Historien om familien Dahl
Ved 18.30-tiden onsdag den 7. februar 1945 brasede tre berusede russiske soldater ind på et husmandssted i nærheden af Horne - de forlangte at få udleveret spiritus. Da konen, Karla Dahl, gjorde det klart for soldaterne, at der ikke var spiritus i huset, begyndte soldaterne at rive skuffer ud og undersøge dem for indhold. Karla trådte frem imod soldaterne, for at få dem til at stoppe ransagningen. Dette resulterede i, at en af soldaterne trak en pistol og skød Karla i brystet, hvorefter hun faldt om på gulvet. Nu trådte hendes mand, 33-årige Karl Dahl, ind for at beskytte sin kone, men også han blev skudt. Han faldt død om på gulvet og kom til at ligge på maven ind over Karla.
Omkring en halv times tid senere kom Karla til sig selv og kom fri af sin myrdede mand, som lå ind over hende. Hun gik ind i soveværelset og tog deres lille datter, Lillian, på armen og forsøgte at komme ud af huset. Hun kunne dog ikke åbne døren, så hun regnede med, at soldaterne, da de forlod stedet, havde låst døren, så hun ikke kunne komme ud den vej. Hun kravlede derfor med barnet på armen ud af et vindue, som hun havde slået ud, og søgte hen til en nabo, som boede et par hundrede meter fra hjemmet. Herfra blev der først ringet til en læge i Hirtshals, som så senere skaffede en ambulance fra Hjørring.
Da Karl blev begravet fra Vidstrup Kirke den 15. februar var der mødt omkring trehundrede mennesker op for at tage afsked med ham. Karla var på dette tidspunkt stadig indlagt på hospitalet i Hjørring, og kunne derfor ikke deltage ved sin mands begravelse. Pastor Jakobsen havde dog besøgt Karla på hospitalet dagen før begravelsen, og han skulle overbringe en hilsen fra hende til alle dem, som var mødt op ved Karls begravelse.
De fremmødtes tanker gik ved begravelsen til den sårede Karla og datteren Lillian - de håbede på, at Karla måtte overleve. Karlas tilstand siden overfaldet den 7. februar havde været betegnet som meget alvorlig, og hun døde d 22. februar på Hjørring Centralsygehus af en lungebetændelse – hun var ni dage inden sin død fyldt 36 år. Den 1. marts blev også hun begravet fra Vidstrup kirke og kom til at ligge ved sin mands side. På deres gravsten blev der skrevet: ”Usporlig er vor herres vej”
Mødet med soldaterne fra Hirtshals endte altså tragisk for familien Dahl i og med at Lillian herigennem blev forældreløs. Den lille pige, som på daværende tidspunkt var tre et halvt år gammel, voksede efter hændelsen op hos sine bedsteforældre Laura og Jørgen Dahl. Da Lillians bedstefar døde, flyttede hun og bedstemoderen ind hos Lillians faster Mie og hendes mand, Gunnar. Desuden tilbragte hun megen tid hos sin farbror og hans kone – Peter og Ena. Da Lillian var blevet voksen, giftede hun sig og fik tre børn, som senere også skænkede hende børnebørn.
Gerningsmændene, som havde dræbt Karl og Karla Dahl, blev efter sigende aldrig fundet. Et stykke tid senere blev der dog begået et indbrud i Horne Brugsforening, og her var gerningsmændene ligeledes berusede russiske soldater. Disse to blev fundet, og de tilstod at have begået indbruddet i brugsforeningen. Den ene soldat blev straffet med døden ved et nakkeskud efter forhøret i Hirtshals, alt imens den anden soldat i første omgang blev skånet, men han blev angiveligt dræbt den efterfølgende dag og gravet ned i klitterne. Straffen for de to soldater gjaldt både indbruddet i brugsforeningen såvel som mordet på Karl og Karla. Men om det virkelig var dem, som havde været med på husmandsstedet ved Horne den 7. februar 1945 og havde dræbt Karl og Karla, eller om man bare havde et behov for at få lagt låg på sagen ved at gøre de to russere til syndebukke må stå hen i det uvisse. |
|
Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri
|
|
Karla Dahl (født Jørgensen) 13. februar 1909 - 22. februar 1945. |
|
Karl Dahl 24. april 1912 - 7. februar 1945. |