|
Her ses tjekken Ludvig Batka (nr. to fra venstre på begge billeder) henholdsvis ved en af de 10.5 cm store kanoner og en af luftværnskanonerne. |
|
Historien om tjekken Batka
Ludvig Batka kom fra byen Brün i Tjekkoslovakiet, hvor han ejede en mindre restaurant, som han havde overtaget efter sin far. Indtil sommeren 1941 havde han passet sin forretning i Brün uden at komme i nærmere berøring med tyskerne. En dag indfandt en mand fra det tyske beskyttelsespoliti sig og meddelte, at hundrede tyske politibetjente skulle spise i restauranten. Dette nægtede Batka at efterkomme med den begrundelse, at han hverken havde fødevarer eller personale nok. Det nyttede dog ikke at trodse den tyske ordre, så Batka måtte, hvor nødig end han ville, bespise de hundrede tyskere. Helt uden gnidninger forløb dette ”samarbejde” dog ikke, så en dag stillede tre Gestapo-mænd i restauranten og beordrede Batka til tidligt næste morgen at møde på banegården.
Næste morgen var firs af byens borgere samlet på banegården, de blev stoppet ind i et tog, der førte dem til Lentz, hvor de blev arresteret. Derfra gik turen for Batkas vedkomne til den berygtede koncentrationslejr Dachau. Om opholdet her indskrænkede Batka sig til at berette, at den behandling, som han fik i lejren, ikke var menneskelig. Hver gang han førtes til afhøring i lejren, flød bordet med papirer, som han måtte skrive under på. Det nyttede ikke at protestere, da tyskerne altid havde midler ved hånden, der kunne få de genstridige til at makke ret.
Endelig kom den dag, hvor han, efter at have underskrevet endnu en stak papirer, slap ud af koncentrationslejren og kunne vende hjem til Brün. Friheden blev dog kortvarig; efter en måneds tid indfandt en tysker sig i restauranten, han meddelte Batka, at han skulle være tysk soldat. Tyskeren trak et stykke papir frem og viste, at Batka i Dachau havde skrevet under på, at han var villig til at træde ind i den tyske værnemagt
Den 27. september 1942 måtte Batka trække i den grønne uniform, og i november 1942 kom han til Danmark. Omkring tre måneder senere blev Batka sendt til Hirtshals, hvor han befandt sig indtil krigens slutning. Her startede han sit spionagearbejde, som skulle blive af stor betydning for den danske modstandsbevægelse. I det første halvandet år udførte han spionagearbejde uden at have nogen tilknytning til modstandsbevægelsen.
Batka havde fået overdraget den betroede stilling som telefonmester indenfor befæstningsanlæggene i Hirtshals, hvorigennem han havde uhindret adgang til alle de afspærrede områder og til alle bunkerne. Desuden havde han vagt i telefoncentralen, som var installeret i en bunker på Nejst, så her kunne han aflytte alle vigtige telefonsamtaler, idet der var direkte forbindelse til Hamborg og Berlin.
Hver gang Batka havde været på orlov, vendte han tilbage med blandt andet nye forsyninger af sprængstof, som han fandt anvendelse for. Siden han kom til Hirtshals, havde han eksempelvis sprængt 27 af tyskernes radioapparater i luften. I august 1944 sluttede han sig endelig til de lokale frihedskæmpere.
I december 1944 gik Batka i gang med det største og mest betydningsfulde, som han fik lejlighed til at udføre for modstandsbevægelsen; han udarbejdede et fuldstændig detaljeret kort over hele fæstningsanlægget med bunkere, kanonstillinger, maskingeværstillinger, løbegrave og så videre. Foruden dette kort lavede han en nøjagtigt plan over, hvor mange soldater, der var placeret de forskellige steder på bestemte tidspunkter af døgnet. I over to måneder arbejdede Batka på planen, og hans kortskitser, optegnelser og beregninger blev omhyggeligt lagt i en jernkasse, som han gravede ned. Da arbejdet var færdigt mødtes Batka en hel dag på et loftværelse med repræsentanter fra modstandsbevægelsen, her blev planen gennemgået stykke for stykke.
Batkas sidste store bedrift inden kapitulationen var at tilegne sig et stort kort over hele Danmark, hvor alle tyskernes anlæg var indtegnet. Kortet lå i en skuffe i telefonbunkeren og var det eneste eksemplar, som fandtes i Hirtshals. Det ville være af stor værdi for modstandsbevægelsen at få dette kort i hænde, og den 29. april lykkedes det Batka på et tidspunkt, hvor han var alene i bunkeren, at få kortet listet op af skuffen og gemt det på sig. Dette skete lige før, han fik frivagt, og ingen opdagede at kort var forsvundet, før Batka var væk.
Efter at have afleveret det værdifulde kort til modstandsbevægelsen, måtte Batka gå under jorden. Det ville nemlig være alt for farligt for ham at vise sig i bunkeren, hvor kortets forsvinden før eller siden ville blive opdaget, og derfor flakkede Batka i de følgende dage rundt i Vendsyssel. Der var ganske vidst sørget for ophold til ham forskellige steder, men ingen var særlig dristige ved at have en desertør boende, og samtidig havde Batka svært ved at slå sig til ro. Den 4. maj vendte Batka tilbage til Hirtshals og opsøgte sine venner i modstandsbevægelsen, da han ikke længere kunne holde ud til at færdes rundt omkring. Om aftenen kom budskabet om kapitulationen, og næste dag blev han kørt til Vidstrup efter at have skiftet den grønne uniform ud med civilt tøj. Her boede Batka i 10 dage og vendte derefter atter tilbage til Hirtshals - denne gang med modstandsbevægelsens armbind på jakkeærmet.
|
|
Bunkermuseet Hirtshals 10. Batteri
|